På Fenrishus kommer du til at arbejde med børn og unge med multiple og komplekse funktionsnedsættelser, herunder børn og unge i den terminale fase.
Børnene og de unge på Fenrishus har brug for hjælp og støtte til alle daglige gøremål, samt stort behov for pleje og omsorg. Der er derfor ansat særligt uddannede pædagoger, sygeplejersker, fysioterapeuter, ergoterapeuter og SOSU-assistenter. Vi har også psykomotoriske terapeuter og en musikterapeut i huset.
Fenrishus har 17 døgnpladser til børn og unge under 18 år, hvor af de 2 pladser kan anvendes fleksibelt mellem §66 og §107. Fenrishus har derudover 4 døgnpladser til unge i alderen 15 til og med 25 år.